Karin og Dans

Karin og Dansen

Jeg hedder Karin Sandhya Mortensen, er uddannet musikterapeut, cand.phil., og har altid elsket at danse. Det føles nogle gange, som om jeg er født med at kunne danse. Dans er den naturligste udtryksform for mig af alle, og jeg har gennem livet danset mange forskellige slags dans, lige fra ballet til afrikansk dans, fri dans og terapeutisk dans.

 

Min kærlighed til det guddommelige har jeg været bevidst om siden 1985, da nogle oplevelser gjorde, at den spirituelle side af tilværelsen åbnede sig for mig på en måde, så jeg kunne mærke Gud. Indtil da havde jeg kun hørt om Gud, og det havde ikke været nok til at nå mit hjerte.

 

Siden da har jeg mødt spirituelle mestre rundt omkring i verden, og de peger alle på Stilheden som arnestedet for Gudsforholdet. - som det sted hvor Gud Er - Enheden ER.

Denne stilhed har vundet mere og mere indpas i min dans. Bevægelsen er i stilheden og stilheden er i bevægelsen - oplever jeg. Jeg danser mig ind i Gud.

 

I 1990 mødte jeg for første gang de Hellige Danse (eller Sacred Dance), via lærere fra Findhorn, det spirituelle fællesskab i Skotland. Jeg blev begejstret for glæden, fællesskabet og spiritualiteten i disse danse, og har danset og undervist i dem siden.

Sommeren 2005 mødte jeg franciskanermunken Bruder Georg, og dansede Hellige Danse under hans ledelse i Assisi og senere i hans kloster i Tyskland. Jeg fik lyst til at intensivere min dans, og afsluttede december 2007 en 2-årig danselederuddannelse hos ham.

Siden da har jeg gennemgået en 1-årig efteruddannelse hos Bruder Georg og 2. år af den 2. årige danselederuddannelse hos Maria-Gabriele Wosien. Jeg rejser stadig ofte - til Tyskland, til Sverige, til Findhorn - og får fornyet danseinspiration hos Bruder Georg, Gabriele Wosien, Susanne Bartholomäi, Laura Shannon, June Watts, Pia Lambert og mange andre fine danseledere.

Men også i England, Norge og Sverige har jeg været heldig at møde og danse med andre spændende danseledere.

De Hellige Danse er ikke tilknyttet nogen bestemt religion.

For mig er livsglæden, og med den kærligheden til alt i og omkring os, det vigtigste.

Jeg har stiftet bekendtskab med flere forskellige trosretninger eller måske rettere livsfilosofier, og det har betydet meget for mig, men jeg er født og opvokset i en kristen kultur og arbejder da også som kirkesanger. Mødet med Bruder Georg har hjulpet mig med at rumme kristendommen, ikke i modsætning til, men sammen med det andet.

For franciskanernes åbenhed overfor andre trosretninger og filosofier og deres læggen vægt på interreligiøs dialog, passer med min tro på at der er én Gud ... og at det må være op til den enkelte, hvordan han/hun vil søge denne Gud.

Dansen for mig:

At danse Hellige Danse får mit hjerte til at synge - min sjæl til at udvide sig - folde sig ud ...

Ganske enkelt fordi det er skønt. Det er en måde at fejre Gud, livet og hinanden på

Kroppen bliver glad. Sjælen bliver glad.

 

Jeg danser, fordi jeg gennem dansen kan henvende mig til Gud - kan prise og være med Gud - kan lege, le og græde med Gud.

I dansen smelter jeg sammen med Gud - mærker Det Guddommelige i alle mine celler.

 

Jeg synes, der er en egen fryd i de Hellige Danse. De fastlagte trin gør, at det er muligt at bevare jordforbindelsen, selvom en del af én kan vide sig ud og være i himmelrummet - og samtidig er man en del af cirklen, en del af helheden, en del af et fællesskab.

 

Nogle danse er det, som om min krop allerede kender. Jeg tror, det er, fordi trinene er så universelle, så autentiske, at det falder kroppen naturligt at danse dem

Og når vi danser i cirklen, bevæger vi os som én organisme. Den trækker sig sammen, den vider sig ud, den bevæger sig frem eller tilbage.

 

Vi danser og synger det samme om og om igen, indtil det er, som om dansen og sangen får eget liv - og det føles som bliver vi danset - som bliver vi sunget.

 

Jo mere jeg danser de hellige danse - jo mere fornemmer jeg en dybde i dem, som ikke kan udtrykkes i ord.

 

Jeg har læst et sted, at himlens og jordens hemmelige mødested er et menneske i meditation. For mig er dette mødested et menneske i hengiven, inderlig dans.